Møns Perler

Møns Perler

 Smukke bygninger

 

I naturen

Liselund park med tilhørende slot, en kinesisk the-pavillon, en norsk bjælkehytte, søer, vandløb og mindesmærker ligger tæt op ad Møns Klint og er et besøg værd. Der er åbent i parken hele året, hvor du kan medbringe din egen mad. Der er også restaurant og cafe på stedet.

Møn Museum ligger lige midt i Stege By og tilbyder forskellige udstillinger, byvandringer og lokalarkiv - og fortæller selvfølgelig historien om købstaden Stege.

Thorsvang Samlermuseum fortæller om verden fra i går! Her kan du besøge butikker og arbejdende værksteder, som de så ud, da farfar var ung! Samlingerne drives af ildsjæle til glæde for glade nysgerrige i alle aldre..

Kirkerne på Møn er helt specielle, idet de fremviser Middelalderens håndværksmestre i kalkmalerier og udsmykninger.

 

Der er ca. 800 gravhøje på Møn. I bondestenalderen (4000-1700 f. Kr.) byggedes tusindvis af gravhøje. Den mest kendte type er stendysserne og de lidt yngre jættestuer. På Møn findes nogle af de flotteste stendysser og jættestuer.

Ved dobbeltjættestuen Klekkendehøj på Møn (som kun ligger 1 km fra Bo-Her)  med to gravkamre - har Kulturarvsstyrelsen indrettet et af de stenbyggede gravkamre med lerkar, stenøkser, knogler og 'mumificerede stenaldermennesker' så man kan få en fornemmelse af hvordan jættestuerne har set ud, da de var i brug. Sprovedyssen og Kong Asgers Høj ligger lige over for hinanden kun 2 km fra Bo-Her.

Af Danmarks cirka 42 vilde orkidéarter kan man nyde synet af hele 18 forskellige på Høje Møn. De findes fortrinsvis på overdrevene Høvblege og Jydelejet samt i Klinteskoven, hvor du også støder på mange smukke og sjældne sommerfuglearter